Dansk
Deutsch
English
Svenska
Nederlands
Français
Magyar
polski
Română
Österreich
Schweiz
”Kan vi ikke gøre det anderledes?”,
ville sandsynligvis have været Pierre Cardins motto, hvis det var formuleret som et spørgsmål. Hans revolutionære ånd ligger bag dette spørgsmål, som designeren i princippet ofte har stillet. Pierre Cardin kom, så og vendte alt på hovedet – ikke kun den gængse mode men hele branchen og i sidste ende virksomheder over hele verden.
Længe før Pierre Cardin blev en berømt designer, der rejste verden rundt og fik lov til at hilse på paven og andre statsoverhoveder såsom Gorbatsjov og Fidel Castro, gik turen fra Italien til Frankrig. Han blev født i den venetianske landsby San Biagio di Callalta i 1922 og fik navnet Pietro Costante Cardin. Han var et af ni børn født ind i en fattig familie af vinbønder, og allerede i en meget ung alder måtte hans ældre søskende arbejde i markerne under den skarpe italienske sol. En skæbne, som Pietro også kunne se frem til, indtil Mussolinis regime kom til magten. I 1924 flygtede familien nemlig fra fascismen til Frankrig, hvor bambino Pietro blev til le petit Pierre.
Man har ikke ret mange private oplysninger om den ekstraordinære designer, der foretrak at være et mysterium. Derfor findes der heller ikke en Pierre Cardin-biografi. Ifølge eget udsagn, lå hans livsvej dog allerede fast, da han som barn syede tøj til dukker. Da han var 14 år og gik i skole, besvarede han spørgsmålet ”hvad vil du være, når du bliver stor?” med ”modedesigner” uden helt at vide, hvad det egentlig indebar. To år senere forlod han sin familie for at tage til Paris. Under Anden Verdenskrig arbejdede han for det franske Røde Kors, hvor han lærte at skræddersy. Da hans talent også blev bekræftet her, fandt han hurtigt en ny arbejdsgiver: Hos modehuset PAQUIN designede det unge talent kostumer til stykket Skønheden og udyret.
Uden uddannelse men fuld af energi og gåpåmod, lykkedes det for Pierre Cardin at få arbejde hos Christian Dior, som han udviklede projektet ”New Look” sammen med i 1947. Det nye look stod for afrundede skuldre, en stram talje og brusende skørter. Senere vendte Pierre Cardin også denne modetrend på hovedet, og han forlod Dior som en del af sin egen emancipation. Han havde altid elsket friheden og ønskede ikke længere at være begrænset i sin udvikling. Derudover følte han sig kaldet til højere ting og ønskede selv at spille første violin. Det varede da heller ikke længe, før han lancerede sin første egen kollektion i 1954 og forårsagede en sensation fire år senere med den berømte bubble dress.
Sieh dir diesen Beitrag auf Instagram an
Mangfoldig visionær og demokratisk designer
I det følgende årti holdte Pierre Cardin sig heller ikke tilbage på innovationsfronten. På trods af store protester gjorde han parisisk haute couture tilgængelig for massen og valgte at skabe mode til alle kvinder. Det, der tidligere var forbeholdt aristokratiet, skulle nu være tilgængeligt for en betydelig større socialklasse. ”Hvorfor designe noget, som ingen bærer udover på catwalken?” Spurgte Pierre Cardin og demokratiserede dermed modebranchen. Hvorefter de elitære haute couture-huse tog afstand fra den formodede rebel. Hans modeshows måtte ikke længere finde sted på samme tid som de huse, der officielt var berettigede til at kalde sig haute couture-huse ifølge den parisiske modeforening Chambre Syndicale de la Haute Couture. Pierre Cardin blev pludselig set som værende den første socialist i modebranchen, der havde hele Paris imod sig. Hans gamle ven Yves Saint Laurent blev en ny fjende.
”Jeg fulgte aldrig moden. Jeg skabte den”.
Hvis man ser tilbage på Pierre Cardins karriere, var denne evolutionær. For det var ægte moderniseringer, ikke midlertidige omvæltninger, som modedesigneren sigtede efter. Hans ændringer var vedblivende og fortsatte med at udvikle sig. På denne måde blev der skabt mange mode-milepæle, der havde en varig effekt. Det var fx Pierre Cardin, der som den første designer, lancerede en herrekollektion og dermed forårsagede endnu en skandale. Mens datidens mænd i jakkesæt rystede på hovedet, og det meste af branchen vendte ham ryggen, hyrede han studerende, som var villige til at vise hans design frem. Sågar Pierre Cardin selv fungerede en kort overgang som model og nød at påtage sig denne nye rolle, da han var en stor teaterfan. Når man handler på egen hånd, skal man have modet til at træffe beslutninger.
Sieh dir diesen Beitrag auf Instagram an
Pierre Cardin fik først og fremmest international anerkendelse, da han valgte sine modeller med stor diversitet. Før ham var ingen designer fløjet til Japan for at finde modeller. Generelt vovede ingen tidligere at fremstille mode i Asien. Kina havde lige gennemgået den kulturelle revolution, og i Sovjetunionen bar de kun uniformer. Som modeambassadør åbnede han en helt ny verden med sine design i disse homogene samfund. Billeder af hans modeshow på Den Kinesiske Mur gik verden rundt.
Udover, at Pierre Cardin benyttede asiatiske og sorte modeller til at vise sine kollektioner frem, var han feminist og modarbejdede seksualiseringen af kvinder gennem mode. Han befriede kvindekroppen ved at give afkald på stive skuldre og stramme taljer, som kvinderne skulle presse sig ned i. Hans løse og forholdsvis brede silhuetter understregede ikke længere den kvindelige figur og tilbød således ikke kun fri bevægelighed men også frihed fra et kønspolitisk perspektiv. Denne frihed øgede mange kvinders selvtillid og ville sandsynligvis få det stærke hashtag #empowerment i dag.
Sieh dir diesen Beitrag auf Instagram an
Future Fashion and Furniture
Pierre Cardins elev, Jean Paul Gaultier, sagde engang om sin første arbejdsgiver: ”Takket være Pierre Cardin ved jeg, at alt er muligt”. Det havde Pierre Cardin åbenbart vidst i lang tid, for den visionære designer har designet alt mellem himmel og jord. Han har lagt navn til mange værdifulde, smukke ting og sørget for, at hans navn ikke er ukendt for nogen. Det er således næppe nogen overraskelse, at skoleelever skrev ”Pierre Cardin” i svarfeltet, da de skulle nævne den franske præsident under en test.
I 1970erne og 80erne blev brilleindustrien ligeledes påvirket af Pierre Cardins avantgarde stil. Og for at være ærlig, så var det hårdt tiltrængt. Inden Pierre Cardin kom på banen, var industrien præget af sorte og guldfarvede stel, og moden blev højst piftet op med en kombination af de to farver. Hvorimod de futuristiske Pierre Cardin solbriller og Pierre Cardin briller pustede nyt liv i optikerverdenen. Rebellen var nemlig ikke synderligt interesseret i, hvilke former og farver, der herskede i brilleindustrien. For hans design befandt sig på et helt andet niveau. Det er således ikke tilfældigt, at populære modeller med PC-logoet hedder Evolution 5 eller Evolution 6.
Sieh dir diesen Beitrag auf Instagram an
Pierre Cardins møbler er ligeledes out of space. Denne produktlinje havde ingen økonomisk betydning for Cardin, da hans kreationer først og fremmest var samleobjekter, som ikke skulle benyttes i hverdagen. Pierre Cardin Home-kollektioner var blot endnu en måde, hvorpå han kunne udtrykke sig – og det betød alverden for ham. Han nød enhver udstilling af sine møbler og betragtede sin optagelse i Académie des Beaux-Arts (i kategorien fauteuil) som sin største bedrift.
Sieh dir diesen Beitrag auf Instagram an
Parfume, håndklæder og diverse husholdningsartikler var ligeledes en del af sortimentet. Pierre Cardin havde endda sit eget teater, hvor han gav ukendte instruktører og skuespillere chancen for at blive kendte. Den verdensberømte restaurant Maxim’s blev først en kæde, efter at Pierre Cardin kom til. En af de sidste ideer fra den gamle, men utrættelige store designer var et tårn i Venedig, som han dog ikke nåede at realisere. Pierre Cardin ville så gerne blive 100 år gammel, han manglede de sidste to. Han døde for en uge siden i Neuilly-sur-Seine i en alder af 98 år.
Sieh dir diesen Beitrag auf Instagram an
